
MIN PASSION ER AT BIDRAGE TIL EN BÆREDYGTIG VERDEN, HVOR LIVSKVALITET OG BALANCE ER I FOKUS
Hvem er jeg og hvorfor er Sustainable Minds sat i verden?
Jeg tror på, at vejen til en bæredygtig og god fremtid er dybt afhængig af, hvordan vi driver vores virksomheder og hvordan vi uddanner vores unge. Et bæredygtigt mindset er en forudsætning for at komme godt i gang med, eller accelerere den bæredygtige omstilling. Mit formål/purpose er at hjælpe virksomheder og mennesker med at træne et bæredygtigt mindset, så de kan navigere bedst muligt i de forandringer og udfordringer, fremtiden bringer. På den måde er min intention, at alle kan leve et nærværende, bæredygtig og bevidst liv fyldt med glæde! Et liv, hvor de selv sidder i førersædet, hvor de tager ansvar for sig selv og den vej, de har valgt at gå.
Mit navn er Kristin Kledal, jeg er født og opvokset i Norge, og jeg har boet i Danmark siden 1999. Jeg er gift med Kristian, og sammen har vi to dejlige børn, Pernille og Marius. Jeg er grundlægger af og underviser hos Sustainable Minds, hvor jeg gennem blandt andet mindfulness og mentaltræning arbejder med at forbedre individuelle og organisatoriske præstationer, accelerere den bæredygtige omstilling, øge trivsel, forebygge stress og hjælpe mine kunder til at få det bedste ud af deres tilværelse!
Mange års erfaring fra IT og finanssektoren
Jeg har 18 års erfaring fra blandt andet IT og finanssektoren, hvor jeg har haft fokus på projektledelse, forandringsledelse, agil udvikling og forretningsudvikling. I mit arbejde kombinerer jeg min erfaring fra erhvervslivet, med min erfaring med mindfulness og mentaltræning, hvilket er en unik og stærk kombination, som gør undervisningen i øjenhøjde og erhvervsrelevant.
Practice what you preach
For mig er det vigtigt at have et grundigt kendskab til mine metoder og redskaber. Derfor har jeg de seneste 13 år praktiseret mindfulness og mentaltræning, samt arbejdet med de værktøjer jeg giver videre til mine kunder. Jeg har selv mærket på min egen krop og min egen karriere, hvad ens mentale overskud og mentale strategier kan gøre for ens livskvalitet, effektivitet og mentale klarhed. Og det vil jeg gerne give videre til mine kunder.
Udvikling og uddannelse
Jeg er uddannet medieøkonom og mindfulness instruktør, og har taget speciale i både Mindfulness på arbejdspladsen og Mindfulness til børn og unge. Jeg har altid fokus på at dygtiggøre mig indenfor mit fag, og udvide med ny viden. Jeg har taget certificeringer som it- projektleder, forandringsleder, Scrummaster og Product owner. Jeg har også taget MasterClass i FN's verdensmål og bæredygtighed, hvilket har givet mig stor indsigt i at arbejde med bæredygtighed, både den indre og ydre.
Hvis du vil læse mere om mig og min erhvervserfaring, besøg min linkedIn profil her.